Adobe Creative Cloud nyheder

Adobe har endnu engang udgivet en ny version af Adobe pakken. Og denne gang er der virkelig sket noget angående måden at arbejde med programmerne på. Fremover holder programmet Creativ Cloud styr på, hvilke programmer vi har hentet, hvilke det er muligt at hente, og om de er opdateret. Vi kan med et enkelt klik installere eller opdatere et program – dvs. hente fejlrettelser eller nye funktioner, som nu kommer løbende.

Og med et Creative Cloud abbonement har vi adgang til omkring 30 forskellige programmer! Det er altså slut med at købe forskellige pakker, alt efter om vi arbejder med web- eller print mediet. Det er dog stadig muligt at købe programmerne enkeltvis.

Creative Cloud desktop app

Creative Cloud desktop app, der nu holder styr på programmerne.

En anden meget spændende nyhed er adgangen til Adobes Typekit funktion. Med et Creative Cloud abbonement har vi adgang til omkring 900 skrifter, og det burde vel være nok til den mest hardcore typografi nørd. Vi kan bruge dem både til pc og mac og til web og grafisk produktion, og de installeres (eller afinstalleres), som med programmerne, med et enkelt klik.

Adobe Type Kit med omkring 900 skrifter

Adobe Type Kit med omkring 900 skrifter

Fra Creative Cloud programmet har vi nu adgang til 20 gb serverplads i skyen, så vi altid har adgang til vores filer, ligegyldigt hvor vi befinder os. Det er muligt at dele et link med en kunde eller andre – altså stort set på samme måde som vi kan gøre med Dropbox.

Vi har nu adgang til 20 gb lagerplads i "skyen".

Creative Cloud Server

Og så er der naturligvis også spændende nyheder i programmerne.

De vigtigste er nævnt herunder.

Photoshop

  • Image Size – En stærkt forbedret måde at forstørre billeder på. Måske den bedste nyhed i Photoshop længe.
  • Smart Sharpen – En ny og forbedret måde at gøre billeder skarpere på.
  • Det er nu muligt at bruge de nye blur menuer og smartfilters sammen.
  • Med Conditional Actions kan vi lægge betingelser ind i vores actions, og altså gøre dem endnu mere effektive.
  • Camera raw er nu en del af Photoshop og kan vælges direkte fra programmet.

 

Photoshops nye Image resize funktion

Photoshops nye Image resize funktion

 

InDesign

  • InDesign er nu omsider blevet et 64 bit program, og kan udnytte mere end de normale 2 GB hukommelse. Resultatet er et langt hurtigere og mere stabilt InDesign.
  • Med det nye interface vises InDesign nu i mørke toner som Photoshop og Illustrator.
  • Forbedret New Document menu med preview funktion, så vi kan se vores opsætning, før vi opretter dokumentet.
  • Med funktionen Favorite Fonts kan vi “bookmarke” vores favorit skrifter, så de er langt nemmere at finde igen. Samtidig kan vi søge efter skrifter eller dele af skriftnavnet. Vi kan fx få vist alle skrifter, der indeholder en bold skrift.
  • QR koder kan indsættes direkte i et dokument.
  • Sync Settings – Med denne funktion kan vi synkronisere opsætningen af InDesign mellem flere maskiner.

Illustrator

  • Det er nu muligt at hente flere billeder ind i Illustrator på samme tid.
  • Et forbedret link panel viser flere informationer om de brugte billeder – fx opløsningen på et billede.
  • Mulighed for at unembedde en fil – altså trække et billede ud af et Illustrator dokument.
  • Det nye Touch Type Tool gør det muligt at ændre udseendet af en tekst lynhurtigt.
  • Mulighed for at skifte fra Area Type tekster til Point Type tekster og omvendt.
  • Søg efter bestemte skrifter og bookmark farvorit skrifterne.
  • Nye muligheder med Rulers og Free distort værktøjer.

Creative Cloud opdaterings kursus

Advice

360 er klar med et update kursus i den nye Creative Cloud version. På en formiddag ser du alle de nye funktioner i programmerne. Og hvis du er sprunget CS6 over, så kan du på en dag se alle nyhederne i både CS6 (og evt. tidligere versioner) samt Creative Cloud. Og så får du naturligvis alle de tips og tricks, du måtte ønske dig, ligegyldig hvilken version af Adobe pakken du måtte bruge. Det er som altid firma tilrettelagte kurser – skræddersyet til jeres behov.

Prisen for et halv dags kursus er 3000 kr og for en hel dag 5000 kr. + moms. Uanset antal deltagere.