Målgruppe for Illustrator kursus – grundlæggende:

Dette Illustrator kursus er for dig som skal i gang med at bruge programmet, eller bare vil have mere rutine og arbejde hurtigere og mere effektivt med Illustrator. Du arbejder sikkert i en grafisk virksomhed eller måske arbejder du med tekstildesign.

På vores Illustrator kurser lærer du bl.a. at konstruere grafik.

På vores Illustrator kurser lærer du bl.a. at konstruere grafik.

Kursusbeskrivelse:

Illustrator er et fremragende program til konstruktion af logoer, ikoner og lignende, men det kan også være et svært program at mestre pga. de mange muligheder. På kurset får du styr på alle de grundliggende ting som oprettelse af dokumenter med de korrekte indstillinger. Du lærer, hvordan du hurtigt og effektivt konstruerer logoer og ikoner vha. Illustrators pathfinder panel, og du får styr på Illustrators svære penneværktøj. Vi ser nærmere på de forskellige farverum, og hvornår du skal bruge CMYK, RGB og Pantone farver.

En af de stærke sider ved Illustrator er muligheden for at skabe kreative effekter med de værktøjer og menuer, som programmet tilbyder. Vi viser dig, hvordan du kan bruge Illustrators bibliotek af pensler til at skabe smarte effekter, og hvordan du med Illustrator kan oprette farveharmonier, der passer til forskellige temaer. Alt efter dine arbejdsopgaver, så vil vi se på, hvordan du bruger Illustrator filer i kombination med InDesign og Photoshop og evt. i forbindelse med grafik til brug på internettet.

Indhold af Illustrator kursus – grundlæggende:

Alle vores kurser tager udgangspunkt i dine opgaver og dine problemstillinger! Så nedenstående beskrivelse er kun vejledende. Du er meget velkommen til at medbringe dine egne opgaver, som så vil blive gennemgået på vores Illustrator kursus.

Vi starter med at indstille Illustrators brugerflade, så den passer bedre til dit brug.

Vi ser på, hvordan du opretter dokumenter til forskelligt brug. Og hvordan du arbejder med artboards.

Illustrator har masser af værktøjer til rådighed. Vi gennemgår dem, som du har brug for i dit arbejde.

Der er adskillige måder at oprette farver på i Illustrator. Vi gennemgår mulighederne.

Penneværktøjet er et svært men nødvendigt værktøj at mestre. Du får nogle tips til, hvordan du hurtigt kan bruge det effektivt.

Vi kigger på de kreative effekter vi har i Illustrator – fx slagskygger på objekter.

Dine objekter skal naturligvis placeres korrekt i forhold til hinanden. Vi ser på de utallige værktøjer og funktioner Illustrator har til dette.

Illustrator er ikke det bedste program til at håndtere billeder, men du får nogle tips til, hvordan du kan bruge billeder i Illustrator.

Praktiske oplysninger

  • Datoer:

    Da alle vores Illustrator kurser er firma tilrettelagte, har vi ikke specifikke datoer. Illustrator kurset finder sted, når I ønsker det, og det passer ind i begge parters kalender. Det er ligeledes muligt at tilrettelægge kurset, så det passer i forhold til jeres arbejdsdag. Fx som et aften- eller weekend kursus.

  • Sted:

    Vores kurser bliver som regel afholdt hos kunden, men vi har kursusfaciliteter i både Århus, Horsens og København.

  • Varighed:

    1-2 dage alt efter forkundskaber.

  • Support:

    Efter kurset er der 3 måneders gratis e-mail eller telefonsupport.

  • Priser:

    Pris for 1. deltager:
    5000 kr. pr. dag

    Pris for efterfølgende deltagere:
    1000 kr. pr. dag

    Priserne er inklusiv materiale og transport og eksklusiv moms

Kursusmateriale

På kurset medfølger vores materiale omkring Illustrator.

InDesign kursus

Du kunne måske også være interesseret i disse kurser

Illustrator kursus materiale
Photoshop kursus