Maximize compability i Photoshop

Du er sandsynligvis stødt på nedenstående advarselsboks i Photoshop, når du gemmer dit PSD dokument. Og som de fleste andre, har du måske trykket på OK knappen uden at tænke mere over det. Men hvad betyder boksen i grunden, og hvad sker der hvis du vover at slå advarslen fra?

Maximize compability

 Når du arbejder med Photoshop, så har du muligheden for at bruge en lang række af programmets avancerede muligheder, som fx Adjustment Layers, Smart Objects, Smart Filters osv. Du kan selvfølgelig uden problemer åbne en PSD fil hvor disse (og andre) muligheder er brugt, hvis du bruger samme eller en nyere version af Photoshop. Men hvis du har en ældre version af Photoshop, eller du forsøger at åbne denne PSD fil i et helt andet program, så har du muligvis et problem.

Derfor har Adobe inkluderet denne mulighed – Maximize compability – når du gemmer dit Photoshop dokument. Hvis boksen er slået til, så laver Photoshop et usynligt lag, hvor alle disse lag er sammenflettede. Så hvis programmet ikke kan forstå nogle af de nye features, vil det åbne det sammenflettede lag. Du kan naturligvis ikke rette i det, men du kan i det mindste se det.

Det er sådan set smart nok, men den store ulempe ved det, er, at det ekstra lag får filen til at fylde mere, endda meget mere. Så du kan altså spare masser af plads (og tid) ved at slå denne funktion fra. Du skal naturligvis kun gøre det, hvis du ikke forventer, at filen skal åbnes i en ældre version af Photoshop eller et andet program.

Du kan også slå funktionen fra (eller til) permanent, så du ikke skal tage stilling til det, hver gang du gemmer dit Photoshop dokument. Det kan du gøre under Edit> Preferences> File Handling.