Det går vanvittig stærkt med AI i øjeblikket. Og nu er AI for alvor også kommet til InDesign. Med det nye panel Text to Image, kan vi indsætte AI-generede billeder eller grafik direkte i InDesign. Grafik bliver dog indsat som bitmap-filer og ikke vektor-filer.

Vælg en tekstramme, skriv en tekstpromt, og klik på Generate knappen. Der bliver nu genereret tre AI-billeder, som vi kan vælge mellem. Eller vi kan generere tre nye, hvis vi ikke er tilfredse med de første.

AI i InDesign

Opløsningen er omkring 2300 pixels i bredden eller højden, så de vil kunne bruges i de fleste publikationer (ca. 300 ppi i A5 størrelse).

Motoren bag genereringen er Adobe Firefly. Denne er for kort tid siden kommet i en version 3, som generere langt bedre billeder end version 2. Den har stadig visse problemer med fingre, men dette er kun et spørgsmål om tid, før dette også er løst.

De genererede billeder er embedded i InDesign dokumentet, men med pakke-funktionen kan de trækkes ud som selvstændige filer.

Hvis du er interesseret i en gennemgang af samtlige AI funktioner i Adobe-pakken, så kontakt os for et tilbud på  kursus.