Kursus i webtilgængelig PDF-filer
I september 2018 trådte en ny lov om webtilgængelighed i kraft. Det betyder at PDF-filer og andre dokumenter, som er publiceret på en offentlig myndigheds hjemmeside efter den 23. september 2018, skal overholde lovens krav om webtilgængelighed. Det har stor betydning for grafikere der leverer pdf’er filer til visning på skærme. Webtilgængelighed skal altså tænkes ind i både produktionsprocessen i InDesign samt i PDF filerne.
De helt nøjagtige regler for webtilgængelighed kan du finde her.
På dette kursus gennemgår vi, hvordan du opsætter dine dokumenter i InDesign korrekt i forhold til webtilgængelighed, og hvordan du konverterer dine dokumenter til PDF filer, så de understøtter webtilgængelighed. Vi kigger også på indstillingsmulighederne i Adobe Acrobat, og eventuelt også andre programmer, som måtte være relevante for dig.
Indhold af kurset
Indholdet er vejledende og kursusindholdet vil blive skræddersyet til dine ønsker.
- Lovkrav til webtilgængelighed
- Opsætning af layout i InDesign
- Indstillinger i Adobe Acrobat
- Kontrol af tilgængelighed
- Læserækkefølgen
- Flersproget indhold
- Alternativ tekst
- Metadata
- Opmærkning af tabeller
- Problemfiler
- Tilretning af færdige PDF filer
- Standarder
På kurset får du desuden en tjekliste, som du kan bruge som guide i processen, samt en måneds gratis support.