Der har længe ikke været de store nyheder i InDesign, når Adobe har frigivet en ny version. Men i version 2026 er der kommet en særdeles spændende funktion – nemlig Flex Layout. 

Med InDesigns Flex Layout-panel kan vi oprette containere, hvor indholdet automatisk tilpasser sig, når vi tilføjer, fjerner eller ændrer størrelsen på objekter – eller på selve Flex Layout-containeren. Vi kan f.eks. tilføje eller fjerne objekter, hvorefter de øvrige objekter og containeren tilpasser sig det nye layout. 

Det er altså en funktion, der kan spare os for rigtig meget tid. 

Adobe fonts
Adobe fonts

Det rigtig smarte ved funktionen er, at vi nu kan flytte rundt på vores objekter, hvorefter de øvrige objekter justeres dynamisk uden manuelle ændringer. Vi kan også trække nye objekter ind i containeren eller fjerne objekter, hvorefter indholdet tilpasses automatisk. 

Flex Layout virker på denne måde:

  1. Gå til Window> Flex Layout for at åbne panelet.
  2. Vælg objekterne i dokumentet.
  3. Klik på Create Flex Layout. De valgte objekter bliver nu til en Flex-container.
  4. Du kan nu vælge justering af indholdet i containeren, angive bredde og højde på Flex layoutet, og bestemme om containeren skal have en fast eller fleksibel højde og bredde. Hvis du ønsker at tilføje flere objekter, skal indstillingen være fleksibel.
Adobe fonts