Photoshop Actions –
Sæt turbo på produktionen

Photoshop Actions er en funktion i Adobe Photoshop, der gør det muligt at automatisere gentagne arbejdsopgaver. En “action” er i bund og grund en optagelse af en række trin, du udfører i programmet – f.eks. justering af lys, tilføjelse af filtre, ændring af størrelse eller eksport – som du kan gemme og afspille igen med ét enkelt klik. Det sparer tid og sikrer ensartethed i det grafiske arbejde.

I den grafiske produktion bruges actions især, når mange filer skal behandles på samme måde. Et godt eksempel er billedbehandling til en webshop, hvor hundredvis af produktfotos skal tilpasses samme størrelse, have samme farvejustering og gemmes i samme format. Med en action kan man gøre det automatisk, i stedet for at gentage processen manuelt.

Fotografer bruger også actions, hvis de ønsker at give deres billeder et bestemt “look”, f.eks. med farvetoner, kontraster eller skarphed. Det kan også være til at tilføje vandmærker automatisk eller sætte flere portrætbilleder op på ét samlet fotoark til print eller aflevering. På den måde spares der tid, samtidig med at resultatet bliver ensartet og professionelt.

Actions kan også kombineres med funktionen Batch Processing, hvor en hel mappe af billeder behandles automatisk. Det gør det til et kraftfuldt værktøj i arbejdsgange, hvor effektivitet og præcision er afgørende.

Hos Advice360 har vi lavet hundredvis af actions til brug i vores kunders produktion. Vi kan oprette actions til stort set hvilken som helst opgave – uanset om det handler om billedformater, automatiserede effekter, eksport eller integration med andre programmer. Det gør arbejdsgange både hurtigere og mere præcise.

Kontakt os, hvis du har en opgave, som du ønsker, vi skal kigge på.