Illustrator kursus

Illustrator kursus – avanceret

Dato: Når du ønsker det.  Hvor: Fysisk eller online  

Målgruppe for Illustrator kursus – avanceret

Dette Illustrator kursus er for dig, der allerede har erfaring med programmet, men ønsker at arbejde mere avanceret og effektivt med Illustrators specialværktøjer. Du arbejder måske med teknisk eller kreativ grafik, illustrationer i perspektiv, tekstilkonstruktioner eller visuel kommunikation.

Kurset er oplagt for dig, der fx skal oprette grafer, 3D-tegninger eller komplekse illustrationer – eller som vil optimere dit workflow med funktioner som symboler, mønstre og pensler.

Kursusbeskrivelse

På dette Illustrator kursus dykker vi ned i nogle af programmets mere avancerede og kreative funktioner. Du lærer at konvertere bitmapgrafik til vektorgrafik med Live Trace og bruge Live Paint til at farvelægge selv meget komplekse tegninger hurtigt og præcist.

Vi udforsker Illustrators kraftfulde farvefunktioner som Color Guide og Recolor , der gør det nemt at skabe harmoniske farvetemaer – og ændre dem med få klik. Du lærer også at skabe realistiske illustrationer med Mesh Tool, arbejde i perspektiv med Perspective Grid og udnytte symboler og pensler til at bygge komplekse grafikker på kort tid.

Kurset introducerer desuden brugen af kunstig intelligens i Illustrator, herunder integrationen med Adobe Firefly og AI-drevne funktioner som Generative Recolor, der kan automatisere og inspirere dine kreative beslutninger. Du får også indsigt i, hvordan du bruger mockups til at præsentere dine illustrationer professionelt på fx en t-shirt eller kop.

Indhold af Illustrator kurset

Kurset tilpasses dine egne opgaver og udfordringer. Nedenstående er vejledende:

Avanceret farvearbejde med Color Guide og Recolor

Lær at oprette og tilpasse farveharmonier hurtigt og præcist – også med hjælp fra AI-værktøjer.

Mesh Tool – fotorealistiske illustrationer

Skab realistiske overgange og lysvirkninger i vektorgrafik.

Live Trace – fra bitmap til vektor

Konverter fotos eller håndtegnede skitser til redigerbar vektorgrafik.

Live Paint – nem farvelægning af komplekse former

Farvelæg dine illustrationer hurtigt og fleksibelt.

Oprettelse af egne pensler og mønstre

Lær at designe og bruge dine egne kreative værktøjer.

3D i Illustrator

Vi arbejder med den nye 3D-funktion til at skabe grafik med dybde og volumen.

Symbols og Graphic Styles – effektiv redigering af komplekse illustrationer

Ved at bruge symbols og graphic styles kan du ændre udseendet på mange elementer samtidig. Du lærer, hvordan du opbygger illustrationer, der hurtigt kan tilrettes uden at skulle redigere hvert enkelt objekt.

Symbol Sprayer

Gentag elementer hurtigt og fleksibelt – perfekt til fx tekstiler og baggrunde.

Perspective Grid Tool

Tegn objekter og scener i korrekt perspektiv – ideelt til rumlige illustrationer.

Mockup tools – præsentér dine designs professionelt

Vi ser på, hvordan du kan placere dine illustrationer i kontekst – fx som print på t-shirts, plakater eller emballage – så du kan præsentere dine ideer flot og realistisk for kunder eller kollegaer.

AI i Illustrator – generativt design og farver

Få en introduktion til brugen af Adobe Firefly og AI-funktioner, der hjælper dig med at generere farveforslag og grafiske variationer automatisk.

Praktiske oplysninger

  • Datoer:
    Da alle vores Illustrator kurser er firma tilrettelagte, har vi ikke specifikke datoer. Illustrator kurset finder sted, når I ønsker det, og det passer ind i begge parters kalender. Det er ligeledes muligt at tilrettelægge kurset, så det passer i forhold til jeres arbejdsdag. Fx som et aften- eller weekend kursus.

  • Sted:
    Vores kurser bliver som regel afholdt hos kunden, men vi har adgang til kursusfaciliteter i både Århus, og København. Alle kurser kan også afholdes som online kurser.

  • Varighed:
    1-2 dage alt efter forkundskaber.

  • Support:
    Efter kurset er der 1 måneds gratis e-mail eller telefonsupport.

  • Priser:

    Pris for 1. deltager:
    6000 kr. pr. dag

    Pris for efterfølgende deltagere:
    1500 kr. pr. dag

    Priserne er eksklusiv transport og moms

Vil du lære Illustrator med udgangspunkt i dine egne opgaver?

Kontakt os – vi tilpasser kurset, så det matcher dine behov og din hverdag.