Kursusbeskrivelse:
Med funktionen Publish Online i InDesign har vi fået helt nye muligheder for at lave spændende online publikationer, der gør brug af lyd, video, animationer og links. Og tilmed helt gratis. Vores InDesign dokumenter bliver publiceret online og i HTML5 formatet, hvilket betyder, at det kan ses på alle platforme og i alle browsere. Slut med Flash og begrænsninger for brugerene.
På kurset gennemgår vi de mange muligheder, InDesign giver os for at oprette animationer, indsætte lyd, video mm. Vi ser også på, hvordan vi kan udvide mulighederne i InDesign og Publish Online vha. scripts der fx giver mulighed for at lave scrollable frames.
Du ser, hvordan du publicerer dokumentet med Publish Online, og hvordan du kan aflæse antallet af besøgende, publikationen har haft, samt hvordan du kan vise den på firmaets hjemmeside.
Kurset kræver, at du har et grundlæggende kendskab til InDesign samt Creative Cloud udgaven af InDesign. På kurset arbejder vi med dine opgaver.
På linket herunder kan du se et eksempel på mulighederne med InDesign og Publish online funktionen.
Indhold af vores Indesign kursus:
Alle vores InDesign kurser tager udgangspunkt i dine opgaver og dine problemstillinger! Så nedenstående punkter er kun vejledende. Du er meget velkommen til at medbringe dine egne opgaver, som så vil blive gennemgået på vores InDesign kursus.
- Vi ser nærmere på, hvor du indstiller InDesign i forhold til interaktive publikationer
- Brug af Publish online funktionen
- Brug af animationer
- Indsættelse af lyd- og videoklips samt indstillingen af dem
- Oprettelse af Object States til fx billedgallerier
- Installering og brug af scrollable frames
- Hyperlinks
- Motion paths
- Indsættelse af HTML5 filer