Vi er flere gange blevet spurgt om, hvad et SSL-certifikat er. Da disse bliver mere og mere vigtige at få styr på, har vi skrevet en kort og forhåbentligt ikke alt for nørdet forklaring på, hvad det er, og hvorfor de er vigtige for dig og din hjemmeside.
Et SSL-certifikat (Secure Sockets Layer-certifikat) er et digital sikkerhedscertifikat, der opretter en krypteret forbindelse mellem en webserver (altså din hjemmeside) og en webbrowser (den besøgendes browser).
SSL-certifikater validerer identiteten af den webserver, som brugeren kommunikerer med, og derefter kryptere al kommunikation, der sker mellem brugeren og webserveren.
Det sikrer, at den data, der overføres mellem din hjemmeside og den besøgendes browser, er fortrolig og ikke kan læses eller manipuleres af uautoriserede personer eller hackere. De kan altså bruges til at sikre, at følsomme oplysninger såsom kreditkortnumre, loginoplysninger og personlige data kan overføres sikkert over internettet.
Når et SSL-certifikat er installeret på en webserver, vil browseren vise et hængelåsikon i adresselinjen for at indikere, at forbindelsen er sikker og krypteret.
Med visse browsere som fx Chrome kan en bruger ikke tilgå en hjemmeside uden et SSL-certifikat og vedkommende vil få en besked om, at hjemmesiden ikke er sikker. Det er derfor uhyre vigtigt, at der er installeret et SSl-certifikat på din hjemmeside.
Hvis det ikke allerede er installeret på din hjemmeside, så hjælper Advice360 dig gerne med det.