Webtilgængelighed (WCAG – Web Content Accessibility Guidelines) handler om at gøre hjemmesider nemme at bruge for alle. Det har i flere år været lovpligtigt for offentligt virksomheder at sikre at deres hjemmesider lever op til WCAG reglerne. Fra juni 2025 er det også et lovkrav, at private hjemmesider lever op til disse krav. Derfor er det vigtigt, at I får tjekket jeres hjemmeside, og se om i overholder kravene.
WCAG-standarder sikrer, at webdesign bliver implementeret korrekt, så alle brugere, uanset handicap, kan navigere problemfrit – uanset om man har en synsnedsættelse, hørenedsættelse, motoriske udfordringer eller kognitive vanskeligheder. Det betyder, at en hjemmeside skal være designet og kodet på en måde, så alle kan navigere og forstå indholdet uden problemer.
Dette betyder blandt andet, at der stilles skærpede krav til tastaturnavigation, bedre fokusindikatorer og mere tilgængelige brugergrænseflader for personer med kognitive udfordringer. Virksomheder og organisationer skal derfor tage endnu mere hensyn til brugernes behov for at sikre, at deres hjemmesider forbliver tilgængelige.
Hvorfor er webtilgængelighed vigtigt?
Forestil dig, at du besøger en hjemmeside, men du kan ikke læse teksten, fordi farverne ikke har nok kontrast. Eller at du ikke kan klikke på en knap, fordi den er for lille til at ramme med musen. For mange mennesker med handicap er dette hverdagsproblemer, når de bruger internettet.
Når vi gør en hjemmeside mere tilgængelig, sikrer vi, at alle kan bruge den, uanset deres evner. Samtidig gavner det os alle – tænk f.eks på undertekster på videoer, som også hjælper dem, der ser videoen uden lyd.
Eksempler på webtilgængelighed:
Her er nogle eksempler på noget af det, du skal tænke over i forhold til webtilgængelighed:
- Tekst og kontrast: Hjemmesiden skal bruge letlæselige skrifttyper og farver med god kontrast.
- Alternativ tekst: Billeder skal have beskrivende tekster (alt-tekst), så skærmlæsere kan fortælle brugeren, hvad de viser.
- Navigering uden mus: En hjemmeside skal kunne bruges med tastatur, så folk uden en mus også kan navigere.
- Tydelige links og knapper: De skal være lette at se og forstå.
- Undertekster og transskriptioner: Videoer bør have undertekster for hørehandicappede.
Selvom du ikke er teknisk anlagt og ikke ved meget om webdesign, kan du stadig tænke over webtilgængeligheden på din hjemmeside. Spørg dig selv: Kan alle bruge min side? Hvis svaret er nej, kan du forbedre den!
Hvis du har brug for hjælp til at tjekke jeres hjemmeside eller optimere den i forhold til webtilgængelighed, så kan vi hjælpe jer med det. I første omgang laver vi en gratis test på jeres hjemmeside, så I kan se de eventuelle steder, hvor I kan forbedre den.
